Topmadras – Den Ultimative Guide

Topmadras hvid med lynlåsHvad kan en topmadras gøre for dig

God morgen, har du sovet godt i nat?

Med en topmadras vil du helt sikkert sige ”Jo tak, det har jeg!” Uden topmadras vil svaret nok lyde noget i stil med ”naja, jeg føler mig ikke helt udhvilet, og så føler jeg at jeg har ligget forkert – jeg har lidt ondt i nakken.”

Det er selvfølgelig sat på spidsen, men det er ikke helt galt.

Du er sikkert landet her på ”Den ultimative guide” fordi du er på udkig efter en ny topmadras.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med. Her i ”Den ultimative guide” vil jeg forsøge at klæde dig på, så du føler dig godt i stand til at vælge den rigtig topmadras som passer netop til dig. Når du så skal ud og købe en ny topmadras vil du kunne stille de rigtige spørgsmål til sælgerne.

Der er mange sted hvor du kan købe topmadrasser, både i fysiske forretninger ude i byen, men bestemt også på internettet. Ens for dem alle, er at de gerne vil sælge, og derfor er det vigtigt at du kan gå dem lidt på klingen når du handler. Det er trods alt ikke et impulskøb.

Jeg har oplevet ekstrem god og hurtig service er hos www.bedrenaetter.dk, men der findes en del andre steder rundt på internettet.

For at gøre det nemmere for dig, har jeg opdelt guiden i afsnit som du ser herunder. Du kan springe rundt i dem som du lyster – eller læse fra top til bund.

God fornøjelse

Der er flere gode grunde til at bruge en topmadras. De oplagte er:

  • Bedre liggekomfort
  • Bedre søvn
  • Bedre støtte til din krop
  • Bedre hygiejne
  • Forlængelse af levetiden på selve sengen.

Bedre liggekomfort

Hvis du har en boxmadras som seng, så ved du sikkert også at den ikke er særlig behagelig at ligge på uden en topmadras af en art. Dette gør sig også gældende for andre senge typer som springmadrasser og elevationssenge.

Ja, faktisk følger der næsten altid en topmadras med når du købe ny seng. Ikke ved de helt billige senge. Men for det meste følger der en med. Dog vil der ved billigere senge kun følge en billig topmadras med, typisk lavet af koldskum.

Så her er det vigtigt at du er opmærksom på dette. Det kan af og til lade sig gøre at handle sig til en bedre – så spørg der hvor du handler.

Bedre søvn

Bedre liggekomfort er jo næsten lig med bedre søvn. Ligger du godt, slapper din krop mere af og sover du bedre. Det betyder at du er bedre udhvilet, og dermed at du har mere energi i hverdagen.

Flere undersøgelser viser at med bedre søvn har du også mindre risiko for sygdomme som blodpropper, depression og andre alvorlige lidelser. En god topmadras kan være en af brikkerne til at hjælpe dig til en bedre søvn.

Med mere energi i hverdagen bliver du også gladere og dem du omgås i det daglige vil helt sikkert mærke en forskel.

Det er da vist det man kalder en win win situation.

Bedre støtte til din krop

Rent fysisk vil din krop have det bedre, hvis du sover på en god topmadras. Her er det vigtig at du finder en topmadras der passer til dig.

En god madras giver dig den rette støtte til kroppen. Alt efter om du vil have dyb støtte eller om du har det varmt eller koldt om natten, så er det vigtigt at vælge den rigtige model.

Jeg kommer ind på de forskellige topmadras typers egenskaber lidt senere her i guiden – det vil hjælpe dig med at vælge den rigtig model.

Bedre hygiejne – undgå allergi

Sover du på en boxmadras eller en springmadras er det meget vanskeligt at vaske betrækket. Ja, faktisk kan det ikke lade sig gøre at tage betrækket af en boxmadras.

Det kan det på nogle springmadras modeller, men med noget besvær.

I løbet af en nat falder der rigtig mange døde hudceller af. De ligger sig til at starte med i dit sengetøj. Men med tiden, også selvom du ofte skifter sengetøj, vil de døde hudceller ligger sig i dit betræk på sengen. Døde hudceller er det som husstøvmider lever af, og derfor er det vigtigt at kunne vaske sit betræk som man ligger på. Det er især vigtigt for allergikere.

Forlæng levetiden på din seng

Din seng er sikkert det dyreste i soveværelset. Det er ikke noget man lige skifter ud hvert år. Med topmadrassen kan du mindske slidtagen på selve sengen. Og det er jo billigere at skifte topmadrassen ud, end hele sengen.

Derfor kan der være penge at spare hvis du køber en topmadras af god kvalitet.

Jeg har tidligere lavet en anmeldelse af boxmadrasser til under 6.000 kr. I den artikel er der en hurtig beregning på, hvor meget du kan spare ved at forlænge levetiden på din seng.

Grundlæggende bruger man en topmadras til at justere hårdheden på sengen. Hvis ens boxmadras er for hård, kan man vælge at købe en topmadras med blød kerne.

Hvis du kigger rundt på internettet, så vil du hurtig opdage at der overordnet findes 3 typer af topmadrasser. De er bestemt ud fra hvilket materiale selve kernen er lavet af. De 3 typer – Latex, Memory og Skum – kan du læse om længere ned i guiden.

Men udover kernen er der et par andre ting som det kan være værd at kigge efter.

  • Kan betrækket tages af
  • Hvad er stoffet, som sider rundt om kernen, lavet af
  • Sammensætningen af kernen

Du skal ikke være bange for om topmadrassen er specielt lavet til en elevationsseng, springmadras eller en boksmadras. Det gør ingen forskel.

Topmadras med Latex kerneDer er ingen tvivl om at en topmadras med latex kerne er i en klasse for sig selv. Det er en topmadras som næsten med sikkerhed kan give dig en bedre søvn.

Her er nogle af fordelene:

Åndbart materiale

Nu tænker du måske at latex da ikke er åndbart. Men det er det.

Latex er et naturprodukt som stammer fra væsken fra gummitræer. Latex er rent faktisk meget ventilerende og optager ikke din kropsvarme som for eksempel en memory topmadras.

Det gør at din topmadras virker mere luftig og frisk end for eksempel en memory skum og især en klodskum madras.

Allergivenligt

Eftersom latex er af et naturprodukt, så er det et oplagt valg, hvis du lider af allergi. Der er ganske få mennesker der lider af latex allergi, så hvis du er et af dem, vil latex topmadrassen nok være en dårlig ide.

Latex topmadrassen har ikke været i berøring med kemikalier i fremstilligs processen. Derfor har den en naturlig hypoallergen effekt. Hypoallergen betyder blot at der er mindre risiko for allergiske reaktioner.

Elasticitet

Med en kerne af latex får du en topmadras der er god fast. Du får den rette støtte i det at latex kernen skubber tilbage, alt efter vægten som den bliver påvirket af. Det vil sige at du får støtte de steder hvor der er behov for det på kroppen – madrassen tilpasser sig din krop.

Du kan læse en rigtig god beskrivelse af hvad elasticitet er her.

Fordele ved en god Latex topmadrasser

  • God hvis du sveder om natte, da den er åndbar og ventilerende.
  • God ligge komfort som støtter din krop de rigtige steder.
  • Naturligt materiale uden brug af kemikalier
  • Det rigtige valg til allergiker da den er allergivenlig
  • Er med til at forlænge din sengs levetid = du spare penge!

Ulemper ved en Latex topmadras

  • Former sig ikke helt i forhold til din krop, som en Memory skum topmadras.

Topmadraas med Memory Skum kerne

Er du til komfort, så er det en Memory Skum topmadras du skal kigge efter. Memory skum har den helt specielle evne, at den former sig efter din krop. Det vil sige at du får den optimale støtte til de steder på din krop som har mest brug for det.

Du skal være opmærksom på at denne type topmadras kaldes forskellige navne. Du kan finde dem under navne som space topmadras, hukommelsesskum, celciusskum eller viskoelastisk skum – blot for at nævne et par. Men lad dig ikke skræmme af de fine navne.

Det du skal gå efter er egenskaberne som skummet i madrassen giver dig. Især er det kernens tykkelse du skal kigger efter. Den gængse tykkelse af memory topmadrasser er 4 cm. Men hvis du virkelig skal kunne mærke en forbedring af komforten skal du kigge efter en kernetykkelse på 6 cm. Her tale vi altså luksus for en forholdsvis billig penge.

Til dig med rygproblemer

Er du en af de mange mennesker der går rundt med rygproblemer? Så er det her den topmadras du skal kigge efter.

Sammensætningen af skummet gør at madrassen former sig efter din krop – den er trykaflastende. Det gør den ud fra den varme som din krop udgiver. Din krop vil afgive varierede varme forskellige steder på din krop. For eksempel vil din ryg være varmere end dine ben. Dermed vil madrassen støtte din ryg mere end den vil støtte dine ben.

Så lider du af gigt, trykskader eller diskusprolapser så er det en Memory skum topmadras du skal vælge.

Duo topmadrassen

Duo Latex og Memory topmadrasJeg vil ikke anbefale en memory skum til dig, hvis du har det varmt om natte. Memory skummet er ikke særlig god til at afgive varme. Så det ville give dig dårlig søvn, og ikke hjælpe dig. En løsning kunne være at kigge efter en duo topmadras.

En duo topmadras er det bedste fra to verdner.

Her har man lagt Latex på den ene side og Memory skum på den anden side. Dermed får du begge typer på en gang.

Du kan så vende den så du ligger på latex siden om sommeren. Om sommeren ligger du sikker heller ikke så meget i sengen. Så hvis du har rygproblemer vil det ikke gøre den store skade. Omvendt kan du vælge at ligge på memory siden om vinteren, hvor det er koldere, og hvor du måske tilbringe mere tid i sengen.

Her kan du se et eksempel på en Duo Memory + Latex topmadras.

Fordele ved en Memory Skum topmadras

  • Exceptionel god støtte
  • Fantastisk god komfort
  • Tilpasser sig din krop
  • Forlænger din sengs levetid

Ulemper ved en Memory Skum topmadras

  • Den kan være varm at sove på

Når der tales om en skum topmadras så vil der typisk være tale om en madras lavet af koldskum eller purskum. Det er ikke fordi de gode egenskaberne i denne type topmadras er særlig mange.

En skum topmadras er hårdere end en latex. Den kan være varmere end en memory skum madras.

En skum madras kan være det helt rigtige valg hvis du skal have ny topmadras i sommerhuset, på gæstesengen eller som ekstra liggeunderlag når ungerne har vennerne på overnattende besøg.

Pas på

Du vil kunne se på billige topmadrasser, at de er gjort bedre end de er. Kernen kan godt være tykkere end på Latex og Memory, men det betyder ikke at kvaliteten og komforten er bedre.

Hvis det er en koldskum topmadras du gerne vil have, så skal du kigge efter de lidt dyrere i den type.

Fordele ved en Skum topmadras

  • Den er billig
  • Er med til at forlænge levetiden på din seng

Ulemper ved en Skum topmadras

  • Den støtter ikke særlig godt
  • Den har ringe komfort
  • Den er varm at sove på

Hvis du har læst hertil fra toppen af guiden så har du sikkert allerede dannet dig et billede af, hvad du skal kigge efter når du skal vælge ny topmadras.

Og tak fordi du har læst så langt uden at falde i søvn.

Hvis du har klikket og surfet lidt rundt i guiden, så er her en sammenfatning af hvad jeg ville anbefale at du kigger efter når du skal vælge ny topmadras.

Vælg en topmadras hvor betrækket kan tages af. På den måde kan du nemt vaske det, og din top madras vil holde længere. Du vil samtidig kunne holde en bedre hygiejne i din seng.

Vælg en topmadras med en kerne på mellem 5-6 centimeter hvis du vejer over 80 kilo. Hvis du vejer under kan du fint have en tyk kerne også, men du kan sagtens leve med en lidt tyndere kerne.

Hvis du har rygproblemer så er det rigtige valg en topmadras med Memory skum. Den vil give dig optimal støtte, og give dig en bedre søvn.

Har du problemer med allergi skal du vælge en Latex topmadras. Den er lavet af naturgummi, og er derfor det rigtige valg.

Lad være med at kigge efter mærke, det vigtige er hvad kernen i topmadrassen er lavet af, tykkelsen på kernen og hvad der passer bedste til din kropsbygning.

 

Hvis du har spørgsmål må du meget gerne skrive dem i kommentaren herunder, så vil jeg besvare dem efter bedste evne. På den måde for vi sammen udbygge guiden her, så andre også kan få glæde af den.

Har du ikke allerede købt en ny seng, så vil jeg anbefale at du kigger lidt rundt her på siden. Jeg har for eksempel lavet en anmeldelse af boxmadrasser til under 6.000 kroner, og der vil komme flere anmeldelser og guides med tiden.

Sov godt, det giver mere energi og overskud.

Jeg vil gerne høre din kommentar

Din e-mail bliver ikke vist.