Kender du filt? Det er et helt fantastisk materiale, som har rigtig mange egenskaber. Det egner sig rigtig godt til møbler og boligtilbehør som for eksempel puder og hynder.
Slice serien af Lene Frantzen – som jeg har kigget på herunder – er lavet af ren uld.
Lene lave hendes produkter hjælp af våd filtning. Våd filtning er en af flere metoder til at fremstille filt. Men hvordan gør man helt præcis?
Alle produkter fra Lene Frantzen’s hånd er håndlavet på specialudviklet maskiner, som alle er konstrueret for at frembringe det optimale – både i forhold til kvalitet, men også for at skåne miljøet. Alle filt produkterne bliver filtet i varmt vand som bliver genbrugt. Ulden filtes ved hjælpe af den naturlige evne til filtning uden brug af nogen form for tilsætningsstoffer.
Men generelt kan man forklare fremgangsmåden sådan her.
Varmt sæbevand påføres et lag af uld, ovenpå dette lag ligges et nyt lag uld så ulden som ligger med fibrene 90 grader på tværs af det foregående lag. Herpå påføre man igen varmet sæbevand, og på den måde fortsætter man til der ikke er mere uld. Gentagende omrøring og komprimering får fibrene til krog sammen til et enkelt stykke stof. Efter denne proces er færdig kan man afslutter med en gang valkning – dette er dog ikke nødvendigt.
Man får nogle helt fantastiske, og robuste stykker stof frem på den måde. Jeg har kigget på et par af Lene’s puder og hynder, og jeg kan klart anbefale dem til alle der er på udkig efter nye puder og hynder.
Runde stolehynder – Seat Slice
Her er runde stolehynder filtet af rent uld. Seat Slice er en farvestrålende hynde, som er håndrullet af designeren Lene Frantzen. Hynderne er alle fremstillet i Danmark efter en særlig teknik, hvor ulden ved hjælp af den naturlige evne til filtning, og uden brug af tilsætningsstoffer bliver til.
Den runde stolehynde er unik. Filthynden til stole, havemøbler og bænke er lavet af hårdt filtet farvet uld, som er rullet og derefter skåret i skiver. For hver produktion danner der sig et nyt mønster, som er umuligt at gentage og dermed er stolehynden unik.
Ulden er isolerende, og meget velegnet materiale at sidde på. Uld er et naturligt materiale som er selvrensende, hvor pletter normalt kan fjernes med en fugtig svamp. Derudover er ulden smuds afvisende og fugt absorberende.
Den runde stolehynde Seat Slice er i 2005 blevet tildelt den præstigefyldte internationale designpris DESIGN PLUS.
Prisen er 1.500,- inkl. moms pr. stk.
Den runde stolehynde kommer i flere farvevarianter.
Sofapuder lavet af filt – Sofa Slice pude
Her har du sofapuder der sætter kulør på enhver indretning, og enhver sofa. Sofa Slice puden er lavet af håndrullet filt i mange spændende og inspirerende farver. Puderne er ikke kun til sofaen, de er for eksempel også rigtig fine som pyntepuder i en flot patina læder lænestol.
Sofapuden som Lene Frantzen her har designet er en udløber af hendes prisvindende og trendsættende hynde ”Seat Slice” som du kan læse om ovenfor. Mønsteret er unikt for hver pude, da hun selv håndruller og producerer sofapuderne på eget værksted.
Alt materiale som bliver brugt til at fremstille disse flotte og unikke puder til sofaen er økologisk og er ikke tilsat nogen form for tilsætningsstoffer.
Her har du sofapuder som kan være med til at sætte fut i farverne i din stue , på terrassen eller i soveværelset. De har kant, de er stilfulde og de har de design kvalifikationer som lever op til mine høje krav til produkter som jeg anbefaler her på siden.
Prisen er 2.400,- inkl. moms pr. stk.
Ligesom Seat Slice, kan du også få Sofa Slice i flere farvevarianter.
Puf Slice – dansk design, håndlavet i Danmark
PUF SLICE er en rund gulvpude fremstillet af uld som er filtet. Du kan bruge Puf Slice som en behagelig støtte til benene efter en lang dag, eller du kan bruge den som skammel og ekstra siddeplads i stuen. Det er et rigtig flot ekstra møbel, som går godt i spænden med den rene og nordisk indretningsstil, hvor stål, sten og glas har overtag.
Puf Slice er filtet af ren uld i et stykke uden sidesømme – en lille designdetalje som gør den helt fantastsik. Den har en diamenter på 40 centimeter og er 40 centimeter høj. Den er fyldt med koldskum, som giver en blød, men fast puf.
Alle Puf Slice der bliver produceret er alle unikke. Farverne kan derfor variere fra dem du ser på skærmen herunder, og det kan forekomme at der er farveforskel på den vare som du bestiller, og den vare som du modtager i forhold til den du ser på din skærm. Men de vil altid være i samme farvenuance som du bestilte.
Prisen er 4.500,- inkl. moms pr. stk.
Rengøring, som gælder for alle 3 produkter i slice serien: Pletter opløses i lidt vand, tryk let med et tørt og rent klæde eller klud.
Dansk Design når det er bedst!
Jeg kan klart anbefale Lene’s Slice serie. Det kan jeg ud fra mit personlige kendskab til Lene som en meget passioneret og seriøs designer, ud fra den materielle kvalitet som puderne har og ud fra mit professionelle design syn på produkterne.
Leave a Reply